Læsø Saltsyderi

Læsø Saltsyderi er en rekonstruktion, af den saltproduktion, som fandt sted på Læsø i middelalderen og de følgende århundrede ca. år 1150-1652.

Baggrund for saltproduktionen.

Produktionens omfang i den tidligste middelalder skyldes et sammetræf af forskellige omstændigheder.:

Læsø havde (har) helt specielle geologiske forhold på Rønnerne, der betød (betyder) dannelse af et usædvanligt saltholdigt grundvand. Læsø havde også de store skovreservater, som skulle bruges til brændsel.
Derudover var Læsø blevet overdraget til Viborg Domkapitel, som var i besiddelse af en teknisk viden omkring saltsydning.

Disse sammentræf betød at saltsydning på Læsø, blev mere og mere udbredt.

I 1300-1400 tallet blev der tale om en større industriel produktion og man har idag fundet rester af mere end 1000 saltsyderier på Læsø's sydlige del "Rønnerne".

Fæsteafgift

Læsø bønder skulle betale fæsteafgift for deres jord, afhængig af gårdens størrelse, avl og træforbrug til Viborg Domkapitel. Disse afgifterne blev i "sydeperioden" betalt i tønder salt. Der er tal i Viborg Domkapitels regnskaber, der viser at man et år sendte knap 1000 tønder salt til Viborg, som afgift.

Saltsydningens ophør - sandflugten

Saltproduktionen stopper brat i år 1652, hvilket først og fremmest skyldes mangel på træ. De store skove var ophugget og fyret væk under panderne. Forbud mod saltudvinding vha. brændsel blev besluttet af Viborg Domkapitel.
Afgiterne blev fremover afregnet i mønt.

I dag eksistere "Læsø Saltsyderi", som en rekonstruktion af datidens saltproduktion.
På baggrund en række arkæologiske udgravninger, blev den første saltsydehytte opført på Læsø i 1991.


Rønnerne
For kun 7-800 år siden blev et af Danmarks største og mest unikke strandengsområde dannet. I lang tid var der 4 øer eller holme, men pga. landhævningen er de 3 første vokset sammen.

På Rønnerne findes både vade, strandeng, hede, ferske småsøer og overdrev og derfor mange forskellige arter af planter og dyr.

På grund af den specielle undergrund, dannes der visse steder meget koncentreret saltvand, som blev brugt / bliver brugt til fremstilling af salt.

Læsø Museumsgård
Museumsgården er en enestående chance for at opleve et uforfalsket gammelt Læsø-hjem, som det tog sig ud dengang mændene levede som søfolk og var hjemmefra en stor del af tiden og landbruget imens blev varetaget at kvinderne.

Det karakteristiske tangtag er rester af en enestående kulturarv. Der er i dag 22 tanghuse tilbage. Tangtagene er kvalitet !! Holdbare, god isoleringsevne og teknisk eminent udtænkte og velbyggede. De bevidner Læsøboernes evne til at udnytte de forhåndværende materialer og få noget uovertruffent ud af det.

På grund af det lave vand omkring Læsø, var der mange skibe som strandede på øen. Det fortælles endvidere, at Læsø-boerne vildledte skibene, så de strandede for at røve deres last og bruge f.eks. skibstømmeret som museumgården bevidner. Der var jo ikke træ på Læsø i mange år efter saltsydningsperioden.

Overleveringer fortæller, at Dronning Margrete den Første strandede på Læsø - og blev reddet i land på øen i det 14 århundrede. I taknemlighed over redningen og som tak for god behandling skænkede hun Læsøbønderne selvejerprivilegier til jorden med tilhørende salgs- og dyrknings- rettigheder. Ligeledes fortæller sagnet, at hun skænkede kvinderne Læsødragten eller gav kvinderne lov til at bære den. En dragt af fornem oprindelse og udstyr, som ellers kun standspersoner måtte bære.

Andre historiske attraktioner
Der er mange andre steder på øen som kan give et historisk billede af øen, herunder blandt andet Hedvigs Hus, Søfartsmuseet og Kirkerne.